Fodboldtræning, onsdag. En anden far nævner i forbifarten, at deres datter får 250 kr. om måneden, og du hører dig selv sige "ja, vi ligger cirka der" — selvom sandheden derhjemme er en blanding af "en tyver i ny og næ" og noget, mormor stikker til dem i weekenden. På vej hjem i bilen kommer spørgsmålet, du ikke kan slå op nogen steder: Hvad er egentlig normalt?
Det korte svar: Det findes der ingen officiel dansk facitliste på. I modsætning til Tyskland, hvor et statsligt jugendinstitut udgiver en vejledende taschengeldtabelle, er der ingen dansk myndighed, der anbefaler lommepengebeløb. Det nærmeste, vi kommer, er bankernes undersøgelser af, hvad danske familier faktisk gør — og de har aldrig været samlet ét sted.
Så det gør vi her: tallene fra Nordea/YouGov 2024, Finans Danmark/Epinion 2023 og Danske Bank/YouGov 2020, side om side, med kildernes svagheder nævnt højt. Ikke som en facitliste — men som svar på det spørgsmål, du faktisk stiller: er vi de eneste, der gør det sådan her?
Det er I næsten helt sikkert ikke.
Lommepengetabellen, Danmark ikke har — samlet fra tre kilder
Den mest aktuelle, aldersopdelte oversigt kommer fra Nordea, som i april 2024 fik YouGov til at spørge danske forældre:
| Alder | Gennemsnit pr. måned | Kilde |
|---|---|---|
| 6–8 år | 134 kr. | YouGov for Nordea, april 2024 |
| 9–11 år | 167 kr. | YouGov for Nordea, april 2024 |
| 12–14 år | 263 kr. | YouGov for Nordea, april 2024 |
| 15–17 år | 481 kr. | YouGov for Nordea, april 2024 |
Til sammenligning fandt en YouGov-undersøgelse for Danske Bank i 2020 blandt over 1.000 forældre til 6-15-årige et samlet gennemsnit på 192 kr. om måneden — og at op mod hvert andet barn fik under 200 kr., mens kun 8 % fik over 400 kr.
Læg mærke til, hvad gennemsnittene skjuler: De er trukket op af de store børn. Et gennemsnit på 134 kr. for 6-8-årige betyder ikke, at din 6-årige "bør" have 134 kr. — mange i den alder får langt mindre eller slet ingenting. Hvilket bringer os til det mest beroligende tal i hele artiklen.
Det mest undervurderede tal: hvor mange der slet ikke giver lommepenge
Finans Danmark fik i 2023 Epinion til at spørge danske forældre, om de overhovedet giver lommepenge — og lagde rådata åbent frem sammen med historien. Svarene, fordelt på barnets alder:
| 0–5 år | 6–10 år | 11–14 år | 15–17 år | |
|---|---|---|---|---|
| Fast beløb (uge/måned) | 3,5 % | 18,5 % | 29,2 % | 52,2 % |
| En gang imellem | 7,7 % | 32,9 % | 25,9 % | 13,2 % |
| Kun når barnet beder om det | 2,6 % | 10,8 % | 25,4 % | 11,9 % |
| Ingen lommepenge | 86,2 % | 37,8 % | 19,5 % | 22,7 % |
Læs lige den nederste række igen. 86 % af forældre til 0-5-årige giver slet ingen lommepenge. Selv blandt 6-10-årige er det næsten fire ud af ti — og et fast beløb bliver først flertallets model, når barnet er 15-17.
Hvis du har haft dårlig samvittighed over, at jeres 5-årige ikke har en lommepengeordning: Det har næsten ingen 5-årige. Og hvis jeres 8-årige får "noget en gang imellem" i stedet for et fast beløb hver søndag — så gør I præcis som den største gruppe af danske familier med børn i den alder.
Hvor meget giver dem, der giver?
Samme Epinion-undersøgelse spurgte de familier, der giver lommepenge, hvor meget det bliver til om måneden. Et vigtigt forbehold først: her bliver grupperne små — kun 15 svar for de 0-5-årige og 50 for de 6-10-årige — så tag fordelingen som en form, ikke som decimalpræcise facts:
- 0–5 år: halvdelen giver 1–50 kr. om måneden; stort set ingen over 200 kr.
- 6–10 år: flest ligger på 51–100 kr.; omkring hver femte under 50 kr., og omkring hver femte over 200 kr.
- 11–14 år: tyngdepunktet flytter til 101–200 kr., og godt hver femte giver 200–500 kr.
- 15–17 år: flest giver 200–500 kr., og godt hver tiende over 500 kr.
Formen er tydelig og rimelig at stole på, selv med små grupper: beløbene vokser støt med alderen, og spredningen er stor i alle aldre. Der er med andre ord ikke ét "rigtigt" beløb, du har overset — der er et bredt bånd af normale valg.
Hvornår skal man starte?
Heller ikke her findes en dansk regel — men der findes et godt pejlemærke. Familievejleder Lola Jensen siger i Danske Banks lommepengeguide, at børn "i 7-8 års alderen begynder at få en fornemmelse for penges værdi". Det passer påfaldende godt med Epinion-tallene ovenfor: Det er netop omkring skolealderen, at danske familier begynder at give noget.
Start i det små, og gør ritualet vigtigere end beløbet: samme dag, samme beløb, gerne kontanter i en gennemsigtig bøtte i starten, så opsparingen kan ses. Beløbets størrelse lærer ikke barnet noget — det gør regelmæssigheden.
Er dit barn yngre end det, behøver du ikke penge for at øve "optjen, spar, indløs". Det samme princip virker med andre valutaer — klistermærker, en ekstra godnathistorie eller mønter i en app. Mere om det i vores guide til belønningssystemer for børn.
Kontanter, MobilePay eller kort?
Epinion-undersøgelsen viste også hvordan pengene skifter hænder, og udviklingen er stejl: for de mindste foregår næsten alt kontant, mens mobiloverførsel dominerer hos de ældste. Og betalingskortet kommer tidligere, end mange tror — 31,7 % af de 6-10-årige har allerede et hævekort, blandt 11-14-årige er det 70,6 %, og hos 15-17-årige stort set alle (98,3 %).
Det praktiske råd: lad formen følge alderen. Kontanter, mens penge stadig skal kunne ses og røres for at give mening; kort eller mobil, når barnet er gammelt nok til at holde styr på et tal i en app.
Aftal, hvad pengene skal dække — højt og tydeligt
De fleste lommepenge-konflikter handler ikke om beløbet, men om at ingen nogensinde har sagt højt, hvad pengene er til. Beslut det én gang, og sig det klart: "Du får 100 kr. om måneden, og dem køber du selv slik og samlekort for." Skal barnet selv betale in-app-køb eller tøj oveni, hører beløbet til i den høje ende af båndet — er det rene "sjovpenge", i den lave.
Og så det spørgsmål, der deler danske familier: skal lommepengene være betinget af pligter? Bankerne og de fleste eksperter siger nej — hold dem adskilt — og alligevel belønner omkring halvdelen af danske familier huslige opgaver på den ene eller anden måde. Den debat er stor nok til sin egen artikel, og vi har taget den ærligt, model for model, i Skal børn have lommepenge for pligter?. Vil dit barn gerne tjene ekstra oven i lommepengene, findes reglerne og idéerne i Hvad må børn tjene penge på i Danmark?
Den halve miete: at holde styr på det
Her knækker de fleste ordninger i praksis. Ikke på beløbet — på bogføringen. Udbetalingsdagen smutter, ingen kan huske, om de 20 kr. fra i tirsdags er betalt, og den ekstra tjans med at vaske bilen findes kun som en vag erindring og en sur mine. Efter tre uger med den slags tror dit barn ikke længere på systemet — med god grund.
Det, der hjælper, er ét sted, hvor alt er synligt: hvad der er optjent, hvad der er udbetalt, og hvad der mangler. Det kan være en seddel på køleskabet — eller en app, der tæller med. I Raccoon Kids får hvert barn sin egen mønt-saldo: opgaver giver mønter, du godkender med et tryk, og fordi du bestemmer, hvad en mønt er værd, kan mønterne veksles til lommepenge efter jeres egen kurs — eller til en filmaften, hvis I hellere vil holde penge og pligter helt adskilt. Ingen sedler, ingen glemte udbetalinger, ingen diskussioner om hvem der skylder hvad.
Konklusion
Danmark har ingen officiel lommepengetabel — men nu har du den uofficielle: 134 kr. om måneden i gennemsnit for 6-8-årige, 167 kr. for 9-11-årige, 263 kr. for 12-14-årige og 481 kr. for de ældste, med stor og helt normal spredning omkring alle tallene. Og måske vigtigst: næsten fire ud af ti 6-10-årige får slet ingen lommepenge, så uanset hvor I ligger, er I i godt selskab.
Resten er håndværk: et fast tidspunkt, en klar aftale om hvad pengene dækker, og en bogføring, der er bedre end din hukommelse. Hent Raccoon Kids, og sæt jeres første opgaver, mønt-kurs og udbetalingsdag op inden aftensmaden.